Vestergade 20B, 3, 1456, København K

  1. Egenterapi i gruppe / gruppeterapi

Egenterapi i gruppe/gruppeterapi.

Gruppeforløbet udbydes under Dansk Familieterapeutisk Institut, DFTI. , og du kan kontakte mig eller instituttet, hvis du er interesseret i at høre mere om gruppen eller gerne vil tilmelde dig. 


Det er med god grund at egenterapi er et af de væsentligste faglige udviklingsrum for terapeuter.

I det terapeutiske rum er det ikke bare klienten, men også terapeuten, der møder sig selv. Det kan være givende og spændende, men det kan også være urovækkende. Det er uundgåeligt og en del af arbejdet at blive konfronteret og udfordret på sin personlighed, og det er ligeså uundgåeligt, at man kommer til at sætte sine egne begrænsninger, vanskeligheder i spil i arbejdet med sine klienter.  

At blive udfordret, konfronteret og komme i vanskeligheder, - i arbejdet og i livet, hører livet til og holder aldrig op. At tage fat i sig selv når det sker og arbejde med det der er svært, for eksempel i terapi, er en del af den terapeutiske faglighed, og hjælper med til at bevare overskuddet og forblive nærværende og levende i arbejdet.

 

Gruppen er tilrettelagt for psykoterapeuter og psykologer, (herunder også deltagere der er i gang med en terapeutisk efteruddannelse), med det formål at skabe et terapeutisk rum for psykoterapeutens eget personlige arbejde.  

 

Gruppen mødes i København i min praksis 8-10 gange over et år kl. 18.30-22.

 

Egenterapi i gruppe tæller i forhold til optagelse i Dansk Psykoterapeut Forening, hvortil der kræves 250 timers egenterapi.